En generationskløft

KERNEDATA viser også en klar tendens i, at danskerne bliver mere positivt stemt over for rugbrød med alderen, og indtaget af rugbrød topper for de +70-årige danskere.

De ældre generationer har været vant til at hylde rugbrødets mættende og sunde eksistens i deres egen og deres børns kost. Som samlet gruppe svarer 21 % af forældre i KERNEDATA, at deres barn spiser mindre rugbrød nu sammenlignet med for et par år siden. Det er tankevækkende, når vi ud fra KERNEDATA generelt kan se, at også de unge godt kan lide smagen af rugbrød og mener, det er sundt. Det rejser en række spørgsmål om, hvad der så ligger til grund for udviklingen.

Internationale madkulturer flyder sammen

For at forstå udviklingen i det faldende rugbrødsforbrug skal vi se ud over Danmarks grænser. Den øgede globalisering og sociale mediers indflydelse har inspireret yngre gene­rationer med spændende nye madkulturer og gastronomiske mega­trends. Flere af disse trends bærer dog præg af at være usunde. En undersøgelse fra Hjerteforenin­gen viser, at danske børn og unge i høj grad bliver udsat for usunde fødevarer digitalt (15). I fascinationen af det nye er det traditionelle rugbrød måske røget længere bagud i brødkassen – både for børn og unge og dem, der smører deres mad­pakker. Forældrene står dog kampklar i rugbrødets tegn, og hele 36 % af forældrene ønsker ifølge KERNEDATA, at deres barn spiser mere rugbrød.

KERNEDATA peger desuden på forskellige årsager til, at grupper af børn og unge spiser mindre rugbrød nu end for et par år siden.